i ! i
Faresignaler

Naturgas er sikkert at bruge, men i særlige situationer kan der opstå fare. Derfor skal du være opmærksom på:

  • gas- og røglugt
  • kulilteudslip. 

Gas er brandfarligt

Gas er meget brandfarligt, og du bør derfor altid tage gaslugt alvorligt. Naturgas er tilsat et ”røbestof”, som selv i meget små doser lugter kraftigt. Derfor er det nemt at afsløre selv små gasutætheder. 

Hvor kommer kulilten fra?

Kulilte er en giftig, usynlig og lugtfri luftart, som ikke findes i naturgas, men som kan dannes ved dårligt forbrænding i gasfyret, fx hvis fyret er dårligt vedligeholdt. Er aftrækket samtidig defekt, er der risiko for, at kulilte kan slippe ud i boligen.

Det er farligt at indånde kulilte

Kulilten binder sig ca. 250 gange bedre end ilt til de røde blodlegemer og reducerer dermed blodets evne til at transportere ilt rundt i kroppen. Du kan ikke lugte selve kulilten, derfor skal du være opmærksom på faresignalerne. Selv meget små mængder kulilte er farlige.

Kulilte ophobes i kroppen

Kulilte ophobes i kroppen, så længe man opholder sig i kulilteholdig luft. Du får hurtigt symptomer på kulilteforgiftning, hvis der er en høj koncentration af kulilte i boligen. Men du kan også få symptomer, hvis du har opholdt dig længere tid i lavere koncentrationer.

Faresignaler ved gas- og kulilteudslip

  • Gas- eller røglugt. 
  • Fugtigt indeklima.
  • Dug på ruderne.
  • Dårlig luft/lugt. 
  • Kraftig hovedpine, kvalme, døsighed, svimmelhed og influenzalignende symptomer.

Det skal du gøre ved gas- eller kulilteudslip

1. Luk for gassen ved hovedhanen. 

2. Luft ud – åbn døre og vinduer. 

3. Kontakt straks vores driftscenter på tlf. 62 25 91 14. 

4. Tænd og sluk ikke for lys og elektriske apparater – en gnist kan antænde gassen. 

5. Advar andre i huset. 

6. Søg læge, hvis du føler ubehag eller er svimmel.

Sådan lukker du for gassen

Illustrationerne viser, hvor du (i de fleste tilfælde) skal lukke for gassen. Der findes imidlertid flere forskellige typer installationer. Derfor bør du selv undersøge, hvordan du lukker for gassen på din installation.

Hovedhane over jordniveau

Her sidder hovedhanen i gasskabet udenfor eller indenfor installationen. 

Under jordniveau

Her sidder hovedhanen indenfor på installationen, formentlig i kælderen.

Brug for hjælp?

Ring til os på telefon 62 25 90 00 Ved gaslugt kontakt telefon 62 25 91 14